Log ind
Vi vil aldrig dele din e-mail med nogen anden.
Nulstille kodeord

Indtast din e-mail-adresse, så sender vi dig et link for at nulstille din adgangskode.

Tilbage til log ind
Palle Huld

Palle Huld

Biografi

Palle Torben Huld (født 2. august 1912 i Hellerup, død 26. november 2010 i København Palle Torben Huld, skuespiller, var søn af Emilie Liebmann og grosserer i korn- og foderstoffer Ludvig Huld (død 1944), der krakkede med sit firma i 1926. Efter skoletiden kom han først i lære som modehandler og blev første gang kendt, da han i 1928 som reservedelslagerassistent vandt en konkurrence i dagbladet Politiken og foretog en rejse "Jorden rundt i 44 dage" med skib, jernbane og bil. Konkurrencen var udskrevet i anledning af den franske forfatter Jules Vernes 100-års fødselsdag. Ved hjemkomsten blev han af 20.000 fremmødte hyldet og fejret på Københavns Rådhusplads. Efter rejsen udkom bogen "Jorden rundt i 44 dage", som blev oversat til over 11 sprog. Rejsen inspirerede iøvrigt den belgiske tegner Hergé til at skabe tegneserie-figuren Tintin, som siden har gået sin sejrsgang verden over både som tegneserie og -film. Allerede i gymnasiet spillede han komedie med Sigrid Horne Rasmussen og Hans Kurt. Efter et studieophold i Canada fra 1928-1931, blev han fra 1932 til 1934 uddannet på Det Kongelige Teaters Elevskole. Han debuterede 4. maj 1934 i "Helligtrekongersaften" og blev fastansat på teatret i 1936, som han var tilknyttet i de følgende næsten 50 år. Samtidig medvirkede han i en lang række forestillinger på Skolescenen. Igennem tiden havde han utallige roller, fx. i "Colombe", prinsen i "Der var engang", "Genboerne", "Elverhøj", "Guys and Dolls", "Ole Lukøje", "Kjartan og Gudrun" og "Eventyr på fodrejsen". Paradoksalt nok blev det ikke på nationalscenen han høstede sine største kunstneriske triumfer. Nogle af dem hentede han på Odense Teater, hvor han var Polonius i "Hamlet" og Nureddin i "Aladdin", og en anden fik han, da han fejrede sit 50 års jubilæum som Drachmann i Sten Kaaløs "Komedie i grænselandet" på Jørgen Blaksted Turnéen. I 1935 tog han sammen med vennen og kollegaen Elith Foss på Nimbus motorcykel ned gennem Europa for at køre "Middelhavet rundt" og et par år efter krydsede de igen på motorcykel den syriske ørken til Teheran, hvor de i 1937 tog initiativ til en filmoptagelse af ingeniørfirmaet Kampsax' berømte transiranske jernbaneanlæg. Den oplevelse førte til medlemskab af Eventyrernes Klub i 1945 og bogen med titlen "Vor Nimbusfærd". Danmarks Nimbus Touring Club udnævnte ham siden til det første æresmedlem. I et par år var han leder af Bellahøj Friluftsteater sammen med Bjørn Moe, hvor han bl.a. spillede sammen med Hans Kurt som Ridder Rap og Ridder Ro i syngespillet "Molboerne". Fra 1945-1950 var Palle Huld, Elith Foss og impressarioen Richard Stangerup direktører for Danmarks Friluftsteater og rejste rundt med en række populære forestillinger: "Elverhøj", "Der var engang", "En skærsommernatsdrøm", "Champagnegaloppen" og "Røverne". Sammen med Elith Foss optrådte han i det allerførste TV-program som vagabonderne Perikles og Agamemnon. I 1965 var han på turné med Det Danske Teater. I årene 1969-72 var han leder af Det Kgl. Teaters turnévirksomhed og var med på Det Kgl. Teaters første turné til Grønland i 1969. Turnéer til Grønland blev forenet med filmoptagelser.

  • Kendt for: Acting
  • Fødselsdag: 1912-08-02
  • Fødested: Hellerup, Danmark
  • Også kendt som:
VersionLink VersionLink VersionLink VersionLink VersionLink VersionLink VersionLink VersionLink VersionLink VersionLink VersionLink VersionLink VersionLink VersionLink VersionLink VersionLink VersionLink VersionLink VersionLink VersionLink VersionLink VersionLink VersionLink VersionLink VersionLink VersionLink VersionLink VersionLink